Jonagold

Jonagold er et dejligt stort vinteræble.

Det er et relativt stort æble som er fast og saftigt med en  syrlig-sødmefuld smag.

Ved fuldmoden har æblet en kraftig voksbelægning.  Dette er en naturlig reaktion fra æblets side for at reducere fordampningen.

Jonagold plukkes i løbet af oktober og er spiseklar fra december. Det kan holde sig på køl til februar. Vi har nogle kasser fra et fransk udviklet opbevaringssystem og derfor kan vi sælge Jonagold hen til midten af april.